Gem annonce
Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Midtjylland
10-06-2021

Finansøkonom til filialen i Viby

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Skanderborgvej 190
8260
Viby J
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-06-2021
Udløber:
27-06-2021
Kviknummer:
LJA-82234568
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så kan vi tilbyde dig en spændende karriere med start i august 2021.

 

Traineeforløbet

Som finanstrainee er du en del af teamet i filialen i Viby. Du får ansvaret for din egen kundeportefølje af yngre kunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Sammen med dine kollegaer skal du markedsføre filialen i området, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye kunder til filialen.

 

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

  • Kundebetjening

  • Vejledning i salg af bankens produkter

  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension og investering

 

For at give dig den bedste uddannelse, har vi skræddersyet et internt uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer og holdninger i forhold til kunderådgivning. Denne uddannelse sker via Finanssektorens Uddannelsescenter. For at den teoretiske del ikke står alene, sikrer vi, at teori og praksis hænger sammen via en uddannelsesplan og personlige fokusområder.

 

Under hele traineeforløbet får du tilknyttet en fast mentor, og der er rig mulighed for at netværke og sparre med andre trainees i banken.

 

Hvem er du?

Du er uddannet finansøkonom og drømmer om at blive trainee/kunderådgiver på sigt.

 Det kan også være, at du er i gang med at afslutte finansøkonomstudiet og har afsluttet praktikforløbet i en anden virksomhed, men hellere vil være finanstrainee i Arbejdernes Landsbank.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har drive, er udadvendt, resultatorienteret og ambitiøs

  • Er service- og præstationsorienteret

  • Har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse

 

Filialen i Viby - en social filial med ambitioner

Du kommer ind i et team med 8 kolleger, hvor vi har fokus på arbejdsglæde og sammenhold.

 

Vi er meget ambitiøse også i forhold til at have et godt og positivt arbejdsmiljø i filialen, hvor vi samtidig skaber gode kundeoplevelser uddyber filialdirektør Mariann Haahr.

 

Filialen er centralt beliggende i Viby på Skanderborgvej 190.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 12 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til filialdirektør Mariann Haahr på tlf. nr. 3848 3850.

 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning, dit CV og relevante eksamenskarakterer hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfristen er den 27. juni 2021.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler