Gem annonce
Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Roskilde
28-12-2018

Finanselev til filialen i Roskilde

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Algade 14
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-12-2018
Udløber:
20-01-2019
Kviknummer:
LJA-69156391
Jobtype:
Elev/Lærling
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed

Bliv finanselev i Arbejdernes Landsbank og start allerede nu som kunderådgiver service. Vi søger en finanselev, der ved, at god rådgivning handler om mere end penge, og hvor du bliver klædt på til at rådgive hele vejen rundt.

 

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så kan vi tilbyde dig en spændende karriere med start i august 2019. Frem til august 2019 bliver du ansat som kunderådgiver service, hvor du bliver frontperson sammen med to andre kollegaer. Denne periode giver dig bl.a. et indblik i vores systemer, forretningsgange og bankens produkter, og klæder dig på til en rigtig god start på dit elevforløb.

 

Finanselev i Arbejdernes Landsbank

Med en elevplads hos Arbejdernes Landsbank tager du det næste skridt i din karriere. Du vælger en finansuddannelse over 2 år, hvor tiden flyver af sted. Uddannelsen byder på en spændende tid fuld af udfordringer og succesoplevelser. Vores holdning er nemlig, at din uddannelse skal ligne den virkelige verden så meget som muligt.

 

For at give dig den bedste uddannelse, har vi skræddersyet et uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer og holdninger i forhold til kunderådgivning. Denne uddannelse sker via Finanssektorens Uddannelsescenter. For at den teoretiske del ikke står alene, sikrer vi, at teori og praksis hænger sammen, og udarbejder personlige kompetencemål og uddannelsesplaner for dig, så vi sammen med dig sikrer, at de redskaber du lærer på skolebænken bruges i din hverdag.

 

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

 

  • Kundebetjening

  • Vejledning og salg af bankens produkter

  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension & investering

 

 

Du vil være tilknyttet en mentor i din filial under hele uddannelsen, og der vil være rig mulighed for at netværke og sparre med andre elever og finanstrainees i banken.

 

Hvem er du?

Du har afsluttet en relevant uddannelse med et godt resultat HHX, STX, HTX, HF, HG eller EUX.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

 

  • Har drive, er udadvendt, resultatorienteret og ambitiøs

  • Er service- og præstationsorienteret

  • Har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse

 

 

Kunderådgiver service

Frem til august 2019, hvor du bliver finanselev, ansættes du som kunderådgiver service, hvor du sammen med dine kollegaer er ansvarlig for kasseekspedition, servicering af automater og betjening ved skranken. Det bliver din opgave at varetage her og nu opgaver. Du skal eksempelvis yde service og rådgivning i forbindelse med:

 

  • Selvbetjeningssystemer og betalingskort

  • Oprettelse af kundeengagementer/indlånskonti

  • Mindre låne- og kreditbehov

 

 

Filialen i Roskilde

Du kommer til et team på i alt 12 medarbejdere, som lægger stor vægt på at have det sjovt og hjælpe hinanden. Filialen har et uformelt arbejdsmiljø, hvor trivslen er i top og tempoet højt. Medarbejderstaben består af erfarne og kompetente kollegaer, der arbejder sammen om de bedste løsninger for vores kunder.

 

Filialen er beliggende i hjertet af Roskilde, på Algade 14, i flotte og moderne lokaler.

 

Vi glæder os til at få en ny kollega på vores hold i Roskilde, som er en filial i rivende udvikling. Vi har masser af godt humør og fællesskab i en sjov og hektisk hverdag. udtaler filialdirektør Jesper Henriksen.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 9 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til souschef Annette Jensen på tlf. 38 48 42 33 eller HR partner Leif Jespersen på tlf. 38 48 46 62.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 20. januar 2019.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 280.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler