Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Glostrup
13-02-2018

Filialsupporter/erhverv til vores filialsupportcenter i Glostrup

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Banegårdsvej 9
2600
Glostrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-02-2018
Udløber:
05-03-2018
Kviknummer:
LJA-56256575
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at understøtte bankens erhvervsrådgivere indenfor produktion af erhvervssager? Er du systematisk, kvalitetsbevidst og har du blik for detaljen? Så er du måske den nye producent af erhvervssager, som Filialsupport Glostrup søger.

 

Jobbet

Som filialsupporter/erhverv skal du:

 

  • udføre produktionsopgaver relateret til kreditgivning til erhvervskunder
  • yde sparring til erhvervsrådgiverne om sags konstruktion og sikkerhedsetablering under hensyntagen til bankens standarder og retningslinjer
  • kunne foretage nødvendige sikringsakter i relation til tilbudte sikkerheder

 

 

Hvis tiden tillader det skal du endvidere:

  • udføre produktionsopgaver som relaterer sig til fast ejendom på privatkunder


Din profil

Du har bestået Finansiel Videreuddannelse og/eller Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Herudover har du en bred bankmæssig erfaring indenfor erhvervsområdet.

Du har en systematisk og detaljeret arbejdsstil, hvilket er nødvendigt for at løse de administrative opgaver i jobbet.

Du kan arbejde selvstændigt, men fungerer også godt i et team.


Filialsupport Glostrup

Filialsupport Glostrup servicerer sammen med to andre centre, bankens 70 filialer og er kendetegnet ved:

 

  • et travlt og uformelt sparringsmiljø, hvor vi deler viden og hjælper hinanden
  • at vi løbende har fokus på procesoptimering
  • at vi har et godt og tæt samarbejde på tværs af centrene og med bankens filialer og stabskontorer
  • at vi arbejder med ambitiøse målsætninger på alle områder, bl.a. videndeling, effektiviseringer og nye opgaver.

 

 

Medarbejderstaben i Glostrup består af 35 engagerede medarbejdere med forskellige specialer indenfor, bolig, pension, erhverv, lån og kundebudgetter.

 

Filialsupport Glostrup er centralt beliggende ved Glostrup Centret og Glostrup Station.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Filialsupport Glostrup, er du velkommen til at ringe til funktionschef Tine Bundgaard 38484794 eller Henrik Thagaard tlf.nr. 38 48 43 01.

 

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med mere end 250.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank, Esbjerg
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Arbejdernes Landsbank
København, Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler