Gem annonce
Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Danmark
06-12-2018

Eventmanager i danskernes foretrukne bank!

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Praktisk information
Oprettet:
06-12-2018
Udløber:
03-01-2019
Kviknummer:
LJA-68625433
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Kommunikation og medier
Beliggenhed

Vil du være med til at gøre Arbejdernes Landsbanks nye enhed AL mere synlig og relevant?  Motiveres du af at skabe løsninger, der stiller krav til din kreativitet, forretningsforståelse og altid sætter kunden i centrum? Så er den nyoprettede stilling som eventmanager i Arbejdernes Landsbank helt sikkert noget for dig.

 

Om jobbet

Du bliver en del af Branding og Kommunikation en afdeling som består af 20 kompetente og engagerede medarbejdere. I fællesskab og på tværs af fagligheder arbejder vi målrettet for at fastholde vores stærke position som danskernes foretrukne pengeinstitut. Den position bygger også på en stærk tilstedeværelse, og for at sikre og udvikle denne har vi behov for en eventmanager.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

 

  • Idégenerere og udvikle koncepter til brug i AL

  • Sammensætte eventprogrammer

  • Planlægge og markedsføre events, fysisk og på SoMe

  • Koordinere gennemførelse af events, herunder også praktikken

  • Opfølgning og evaluering af events

  • Håndtere henvendelser vedr. lån/leje af lokaler i AL

  • Eventuelt facilitere events

 

 

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant merkantil uddannelse fra CBS eller lignende.

 

Som udgangspunkt søger vi en medarbejder med minimum 3-4 års erfaring fra en tilsvarende stilling. Vi forventer, at du har erfaring med markedsføring og branding, og at du har praktisk erfaring med at udvikle og afholde events.

 

Som person er du kreativ og naturligt nysgerrig på de seneste trends. Du udfordrer gerne det bestående og evner at tænke fremad og bidrage med nye indsatser, der konstant udvikler vores events og arrangementer, således at AL konstant udvikles med brugerne.

 

Du skal have kendskab til udvikling af strategier og være forhandlingsvant. Samtidig er du en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt. Da du arbejder på tværs i organisationen og vil have arbejdsplads såvel i AL som i Branding og Kommunikation, er det vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og samtidig er en god holdspiller.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et job i et dynamisk miljø i en bank i rivende udvikling samt en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer. Bonusordning, en god pensionsordning og en række medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, Falck Healthcare og ferieboliger vil også være en del af ansættelsen.

 

Er du interesseret?

Ansøgningsfristen er d. 3. januar, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Branding og Kommunikationsdirektør Peter Froulund på tlf. 3848 4750/ 2920 2648 eller HR direktør Finn Hansen på tlf. 3848 4660/2920 2670.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 280.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank
Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler