Nykredit

Nykredit,

København
12-11-2019

Erfaren Scrum Master til Business Intelligence i København

Kontakt

Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-11-2019
Udløber:
24-11-2019
Kviknummer:
LJA-77381504
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at arbejde agilt, og har du lyst til at spille en central rolle som Scrum Master i udviklingen af et stærkt Business Intelligence-team?

 

Dit kommende job

I Nykredit er vi ved at udvikle fremtidens Business Intelligence-løsninger. Udviklingen sker i tæt samarbejde med forretningen. Du får en central rolle som Scrum Master for et modent scrumteam af i alt syv teams i Business Intelligence. Dit team er distribueret, så teammedlemmerne sidder i Aalborg, København og Warszawa (Polen).

   

Som Scrum Master coacher og guider du teamet og organisationen til at bruge scrum og agile metoder til at skabe værdi. Du brænder for at styrke samarbejdet mellem mange forskellige profiler på det faglige og personlige plan. Du er i stand til at udnytte din viden og dine erfaringer, så du sammen med teamet og ikke mindst i samarbejde med andre udviklingsteams kan skabe flotte resultater.

 

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at:

 

  • facilitere daglige scrummøder, sprintplanlægning og retrospective med fokus på at skabe dialog, fjerne forhindringer og sikre effektive processer og konstruktiv feedback

  • hjælpe Product Owner med facilitering af refinement og vedligeholdelse af product backlog

  • facilitere diskussioner, beslutninger og problemløsning i et åbent og tillidsfuldt miljø

  • facilitere koordinering mellem udviklingsteams via skalerede agile metoder (inspireret af SAFe)

  • facilitere koordinering mellem forretningsenheder.

 

 

Du har erfaring med

Du har en lang videregående uddannelse og baggrund fra IT eller den finansielle sektor - men vigtigst af alt er dit blik for mennesker og din evne til at få dem til at arbejde sammen. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med Business Intelligence og er vant til at arbejde i et skaleret, agilt setup, hvor afhængigheder, koordinering, kommunikation mm. er en spændende udfordring, der løbende skal tages højde for i samarbejdet. Du har stærke kommunikative evner og erfaring med Scrum Master-rollen, og er du certificeret Scrum Master, er det at foretrække.

    

Dine kompetencer

Som person er du resultatorienteret, og du har blik for at få det agile team, Product Owner, ledelsen og forretningen til at spille godt sammen. Samtidig har du blik for at hjælpe og støtte på tværs af teams og indgå i samarbejde med en bred interessentskare. Du giver løbende feedback til dit team og forstår at coache og hjælpe dem, således at de bedste beslutninger træffes, effektiviteten sikres, og trivslen er i top. I dit arbejde har du fokus på forretningen og er i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du er i stand til at tænke leverancer og mål på tværs af teams og evner ligeledes - sammen med dit scrumteam - at oversætte behov til leverancer med høj forretningsværdi. Derudover er du nytænkende og modig og har lyst til at skubbe og udfordre dit team til at blive verdensklasse.

    

Din nye arbejdsplads

Business Intelligence leverer BI-løsninger til internt brug på tværs af hele Nykredit-koncernen og self-service-løsninger til vores kunder. Dit team er en af de primære drivkræfter i Risk & Finance-leverancesporet i BI. De arbejder fokuseret på at sikre fælles realkreditdatadefinitioner og compliance med de nye EBA-guidelines for IRB-modeller, hvilket er helt centrale aktiviteter i Nykredit. Din arbejdsplads bliver i København på Kalvebod Brygge 1-3. Du bliver en del af kompetenceområdet Agile, hvor du indgår i et stærkt fagligt fællesskab med Scrum Masters og agile coaches på tværs af Nykredit-koncernen. Her arbejder vi fokuseret på at udvikle hinanden gennem sparring og coaching, så vi sammen kan skabe et stærkere Nykredit.

  

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt funktionschef Lars Orbesen, 44 55 52 26.

 

Vi afholder løbende samtaler i november og stiler efter at besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 24. november 2019

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Virksomhedsprofiler