Nykredit

Nykredit,

København
21-09-2021

Erfaren Salesforce udvikler til leveranceteam i Digital, Change & IT

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
21-09-2021
Udløber:
27-09-2021
Kviknummer:
LJA-82690425
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at arbejde med Salesforce, og vil du bidrage til solide løsninger på én af de mest innovative kundeplatforme? Har du samtidig en solid teknisk baggrund og nogle års erfaring med Salesforce, er du sandsynligvis den kommende kollega, vi leder efter.

 

Dit kommende job

Du bliver en del af leverancestrømmen BizTech Banking, hvor vi i samarbejde med vores forretning og leverandører bl.a. har ansvar for Nykredits CRM, Marketing, Analytics og Selvbetjeningsløsninger. Vi arbejder i agile teams, der består af kompetencer som sikrer, at leverancer kan ske ud fra eget team. Vi arbejder i et uformelt miljø på tværs af IT og forretning på tværs af lokationer. Daglig koordinering sker virtuelt og på engelsk, idet en del udviklere er placeret på vores Warszawa lokation.

 

Vi arbejder ud fra principperne i Scrum og er optaget af, at løsninger udvikles i samarbejde mellem IT og forretning. Vi går op i, at løsningerne er solide og værdiskabende, etableres på baggrund af god arkitektur samt lever op til gældende compliancekrav.

 

Dine ansvarsområder og primære opgaver

Du bliver tilknyttet ét af vores agile udviklingsteams, som leverer på Salesforce-platformen. Din rolle bliver i samarbejde med det øvrige team at levere aftalte løsninger og sikre, at teamet når sine mål.

 

Vi forventer, at du har indsigt i muligheder og potentiale i Salesforce, og at du gennem nogle år har oparbejdet en solid erfaring i arbejdet med platformen. Denne erfaring bringer du i spil hos os i dit daglige arbejde med leverancer, men også i samspillet med dine kolleger i teamet.

 

Dine primære opgaver vil være at:

  • indgå i det daglige arbejde i Scrum-teamet

  • levere solide og robuste løsninger inden for aftalte rammer via Apex udvikling og konfiguration i Financial Service Cloud

  • indgå i samarbejdet i teamet og deltage i agile ceremonier

  • tage ansvar for teamets fremdrift herunder også at bidrage udover egne primære ansvarsområder

  • sikre at løsninger lever op til gældende compliance krav

 

Hvem er du?

Du er ambitiøs med en solid teknisk baggrund. Du brænder for arbejdet med Salesforce-platformen og ønsker at bidrage til at løfte anvendelsen af platformen. Du søger samarbejdet og er villig til give lidt ekstra, når det er nødvendigt.

 

Du har solid indsigt i Salesforce-platformens opbygning, komponenter og muligheder, såsom Apex, VisualForce, Lightning framework, Experience Cloud, SF triggers, mv., ligesom du har erfaring med at omsætte krav til funktionelle tekniske løsninger. Du er en full stack udvikler med kompetencer både inden for front-end og back-end og er fortrolig med værktøjer som fx Visual Studio Code, Git, Bitbucket og JIRA.

 

Derudover er du en holdspiller, som er værdsat for både dine kompetencer og din personlige profil. Du har gode kommunikationsevner, og du skaber begejstring omkring dig.

 

Du har en relevant videregående uddannelse. Har du en Salesforce udvikler-certificering, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kompetenceleder Morten Egelund, 25 33 63 09 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann, 44 55 18 69.

 

Der afholdes løbende samtaler.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

København og Aalborg

 

Ansøgningsfrist

27-09-2021

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler