Nykredit

Nykredit,

Roskilde
24-09-2020

Erfaren erhvervsrådgiver til Nykredit i Roskilde

Kontakt

Nykredit

Københavnsvej 45
4000
Roskilde
Danmark
Tlf: 70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet:
24-09-2020
Udløber:
11-10-2020
Kviknummer:
LJA-81168443
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi er ved at mande op på et af Nykredits største erhvervscentre skal du være med? Du får din egen kundeportefølje af mindre og mellemstore virksomheder og mulighed for at skabe varige relationer til dine kunder.

 

Dit kommende job

I Nykredit stræber vi efter at være erhvervskundernes foretrukne finansielle partner, og det betyder, at vi altid har kunden i centrum. Som erhvervsrådgiver skal du gøre alt for at give vores erhvervskunder den bedst mulige rådgivning med det helt naturlige mål at skabe optimal lønsomhed i din portefølje til gavn for både kunden og Nykredit. Du får hjælp fra en række specialistkolleger, som forsyner dig med data og oplæg, så du er bedst muligt klædt på til dine kundemøder, og kombineret med din høje faglighed formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med.

 

Dine ansvarsområder bliver at:

  • rådgive og håndtere din egen portefølje af erhvervskunder

  • sammensætte det rigtige hold af specialistkolleger, som sammen med dig møder kunden

  • identificere dine kunders individuelle behov og sammensætte præcis den løsning, der passer dem

  • udvikle eksisterende kundeforhold og samtidig tiltrække nye kunder

  • være på forkant med din portefølje ved løbende at følge op på dine kunders behov, ønsker og drømme.

 

Din erfaring

Du er finansielt uddannet, og det er et plus, hvis du også har kendskab til realkredit. Du ved, at du kan skabe resultater ved at bruge din forretningsforståelse, dit høje energiniveau og din dybe kundeforståelse. Din proaktive tilgang til kundeforhold betyder, at du formår at prioritere dine indsatser og løbende tilpasse din kundeportefølje. Samtidig ved du også, at samarbejde og netværk er helt afgørende for at skabe succes, og du trives derfor med at deltage i kundearrangementer og finder det naturligt at arbejde tæt sammen med kolleger og med kundernes andre partnere fx advokater og revisorer. Gennem intelligent rådgivning og dyb kundeforståelse sikrer du tilfredse kunder og tager samtidig et skridt på vejen i din egen karriere.

 

Din nye arbejdsplads

Center Roskilde er i dag regionskontor for Region Sjælland. Det betyder, at lokationen dagligt huser 50 kolleger inden for privat-, erhvervs-, storkunde- og Private Banking-området. Ydermere huser vi også diverse specialister, et lokalt kreditcenter og regionsledelsen. Som ansat hos os vil du blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring styrkes gennem sparring med andre rådgivere, seniorrådgivere og specialister. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt kundechef Jacob Lykke Bruun, 44 55 32 90 eller seniorrekrutteringspartner Jennifer Andersen, 44 55 18 62.

 

Ansøgningsfrist: 11. oktober 2020

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
BankNordik
København¤Dragør¤Hvidovre, Storkøbenhavn
Finansforbundet
København, Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler