Nykredit

Nykredit,

København
12-11-2019

Erfaren C#-udvikler til scrumteam i København

Kontakt

Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-11-2019
Udløber:
01-12-2019
Kviknummer:
LJA-77381505
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren full-stack-C#-profil søges til agilt modent kanbanteam med fokus på et godt socialt miljø, kodekvalitet samt dynamisk udvikling af arbejdsprocessen.

 

Dit nye job

Vi søger en erfaren full-stack-C#-profil med mindst to års erfaring til et agilt kanbanteam, som i dag har et fladt hierarki med fire fuldtidsudviklere og to studentermedhjælpere. Dine arbejdsopgaver vil bestå af både nyudvikling på eksisterende og nye systemer samt vedligeholdelse af eksisterende løsninger. Vores primære løsninger hjælper rådgiverne i Nykredit med at få et overblik, regne priser og danne rapporter, som bruges direkte i rådgivningen af virksomhedens kunder. For eksempel har vi i dag et fuldt continuous integration setup inklusiv deployment til slutbrugerne, og vi er i færd med at indføre unit testing og dependency injection i vores daglige arbejde. Derfor vil det være et plus, hvis du som person aktivt søger ny læring på egen hånd og derigennem er med til at højne teamets faglige niveau.

 

Dit nye team

I Nykredit vægter vi kompetenceudvikling meget højt, og vi arbejder konstant på at blive bedre. Dette betyder blandt andet, at vi i teamet konstant arbejder på at være på forkant med den teknologiske udvikling inden for .NET - både i forhold til praksis, men også i forhold til metoder og værktøjer. I dit daglige arbejde vil du komme til at få lov til at arbejde med hele udviklingsstakken; lige fra det dybe databaselag, gennem forretningslogikken og op til præsentationslaget. I alle henseender gør vi i teamet en dyd ud af løbende at forbedre den eksisterende kode gennem løbende refaktoreringer samt at levere velstruktureret og velfungerende nyudvikling.

 

Teamets udviklingsproces tager udgangspunkt i den agile metode med kanban som metodologi, da vi vedligeholder en større systemportefølje. Du vil blive inddraget på lige fod med resten af teamet i den agile udviklingsproces samt andre agile aktiviteter, som vi løbende samarbejder om at forbedre i samspil med vores interessenter. I den forbindelse vil det betragtes som et plus, hvis du som person har en kritisk tankegang og er stand til at præsentere dine forbedringsforslag på en positiv måde. Samtidig er det ideelt, hvis du har erfaring med at arbejde agilt og kender til de typiske agile aktiviteter: daily stand-up, retrospective og refinement.

 

Vi vægter det sociale samvær i teamet højt og prioriterer det bl.a. gennem teamevents, som teammedlemmer skiftes til at arrangere og i form af fredagsmorgenmad, som vi afholder ugentligt.

 

Vi forventer at du har et tæt kendskab til:

 

  • Git

  • C#/.NET

  • LINQ

  • Entity Framework (ORM)

  • SQL

 

 

Det er et plus, hvis du har kendskab til:

 

  • ASP.NET

  • Windows Forms

  • Continuous Integration (Jenkins/Bamboo)

  • Entity Framework Code-First

  • Oracle

  • Atlassian (Jira, Bitbucket, Bamboo)

  • Unit Testing (NUnit)

  • Dependency Injection

  • AutoMapper

 

 

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af scrumteamet Analyse og Beregninger Erhverv. Teamet er en del af enheden Digital, Change & IT i Nykredit. Teamet er fysisk placeret i vores hovedkontor pa adressen Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Kasper Nybo Hansen, 44 55 21 30 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann, 44 55 18 69.

 

Vi inviterer løbende til samtale.

Ansøgningsfrist: 1. december 2019

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Virksomhedsprofiler