Nykredit

Nykredit,

Aalborg
08-01-2019

Ejerlederrådgiver med fokus på sundhedssektoren til Center Aalborg

Kontakt

Nykredit

John F. Kennedys Pl.,
9000
Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-01-2019
Udløber:
20-01-2019
Kviknummer:
LJA-69427130
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at opfylde Nykredits strategiske ambitioner om at vinde ejerlederne, og har du lyst til at rådgive formuende kunder i sundhedssektoren?

 

Rådgivning hele vejen rundt om kundens økonomiske liv

Det er Nykredits strategiske ambition at vinde ejerlederne. Som ejerlederrådgiver har du fokus på at øge forretningsvolumen med kunder fra den private del af sundhedssektoren dvs. læger, speciallæger, tandlæger osv. Det betyder, at du som ejerlederrådgiver forstår dine kunders situation, ønsker og drømme og samtidig kan identificere de økonomiske aspekter af deres liv, de muligvis ikke selv har fået øjnene op for. Det kan være alt fra den daglige drift af praksis/klinik, formue, pension og forsikring - både i den private og den erhvervsmæssige del af kundens økonomi. Og på baggrund heraf sammensætter du individuelt tilpassede løsninger. Du får dermed ansvar for:

 

  • en mindre portefølje af kunder inden for segmentet ejerledede virksomheder i sundhedssektoren

  • kundens engagement på erhverv, privat og Private Banking

  • at opsøge nye kunder i sundhedssektoren og skabe helkunder ved at tiltrække både kundens privat- og erhvervsengagement

  • løbende at være opsøgende over for dine kolleger på centrene og formidle branchespecifik viden med henblik på at tiltrække flere kunder.

 

 

Du skal arbejde med det eksisterende kundepotentiale og tiltrække nye kunder

Du får ansvar for din egen portefølje af privat- og erhvervskunder inden for sundhedssektoren i et stærkt fagligt miljø med masser af mulighed for faglig udvikling, kvalificeret sparring og backup fra specialister og erfarne kolleger. Du kommer til at arbejde med koncepter udviklet specifikt til sundhedssektoren samt med kendte produkter og løsninger til både privat- og erhvervskunder og Private Banking i Nykredit. Dit helt naturlige mål er at skabe optimal lønsomhed i din portefølje. Du bliver samtidig en del af Nykredits Sundhedsteam og samarbejder med kolleger og skaber resultater på tværs af centre og geografi.

 

Bankprofil med energi og købmandsevner

Du er bankuddannet og har interesse for og erfaring med enten mindre erhvervskunder eller større privatkunder og/eller Private Banking-kunder. Du er fortrolig med privat- og erhvervsprodukter og har interesse for pension og investering. Det er en fordel, hvis du har brancheviden og god indsigt i sundhedssektoren. Derudover har du kendskab til kreditprocesser, kan sikre tilfredse kunder og formår at udvide din portefølje. I den første periode vil du gennemgå et intenst uddannelsesforløb, som specifikt er målrettet viden om sundhedssektoren og de koncepter og produkter, som er relevante for dette kundesegment.

 

Du er resultatorienteret og relationsskabende

Din hidtidige karriere har lært dig, hvordan du skaber resultater ved at bruge din forretningsforståelse, dit høje energiniveau og din evne til at forstå kundernes situation. Du drives af at skabe og opbygge nyt og med dit overblik, kan du prioritere dine indsatser og løbende tilpasse din portefølje. Du ved også, at samarbejde og netværk er helt afgørende for at skabe succes. Du er nysgerrig, udadvendt og trives med at deltage i kundearrangementer, kongresser for læger/tandlæger m.m. I forlængelse heraf er det naturligt for dig at arbejde tæt sammen med kolleger og med kundernes andre partnere fx advokater og revisorer.

 

Din nye arbejdsplads

På Center Aalborg bliver du en del af et ambitiøst team med 55 engagerede kolleger, der ved, at trivsel og præstation som et hold er en afgørende faktor for at skabe resultater på højeste niveau. Har du ambitioner og kan skabe resultater, så får du gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt centerdirektør Dorthe Gamst Boelskifte, 44 55 36 49/29 47 41 52.

 

Ansøgningsfrist: 20. januar 2019

 

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Nykredit, Center Herning
Herning, Vestjylland
Virksomhedsprofiler