Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Glostrup
30-10-2020

Deklarativ udvikler til Team Salesforce

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Banegårdsvej 9
2600
Glostrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-10-2020
Udløber:
17-11-2020
Kviknummer:
LJA-81328308
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at udvikle værdiskabende løsninger i Salesforce til danskernes foretrukne pengeinstitut?  Er du udadvendt og en udpræget holdspiller og kan du se dig selv være en del af et stærkt Salesforce Team? Så er du måske vores nye kollega.

 

Det bliver dit job

Vi søger en deklarativ udvikler til vores Salesforce Team, som har erfaring med udvikling af Salesforce i større virksomheder. Her kommer du til at indgå i vores team af både deklarative udviklere, der i tæt samarbejde med hele Forretningsudvikling og IT udvikler værdiskabende løsninger til vores brugere og kunder. Teamet har samlet til ansvar at udvikle og implementere Salgs-, Service-, Financial Services-, Community-, og Marketing Cloud.

 

Som deklarativ udvikler vil du være med til at understøtte koncernen i ambitionen om at drive landets bedste bank. Det stiller store krav til de effektiviseringer og løsninger, som du vil være med til at sætte dit præg på.

 

Med udgangspunkt i dit tekniske fundament for Salesforce, bliver din rolle sammen med en forretningsudvikler og/eller en proceskonsulent, at sikre bankens tætte samarbejde på tværs af enheder, skabe værdifulde effektiviseringer og løsninger for såvel filialmedarbejdere som vores kunder. Du får ansvaret for at konfigurere, udvikle og teste løsninger, på baggrund af analyser og ideer.

 

Hvem er du?

Det er en forudsætning, at du har min. 3-5 års praktisk erfaring med konfiguration i Salesforce. Du kan også have en baggrund med erfaring fra Siebel CRM Systems og brænder for at lære Salesforce at kende.

 

  • Du har erfaring indenfor de før nævnte cloudløsninger (Salgs-, Service-, Financial Service-, Community-, og Marketing Cloud). Det er ligeledes en fordel, hvis du har arbejdet med Salesforce Lightning, men ikke et krav.

  • Du er gerne allerede certificeret Salesforce-administrator (ADM201), men det er ikke et ultimativt krav. Vi ser og understøtter gerne muligheden for en eller flere certificeringer senere.

  • Som person er du fleksibel og klar til at påtage dig nye udfordringer. Du er analytisk i din tilgang og kan samtidig arbejde struktureret og selvstændigt med dine opgaver.

  • Det er en forudsætning at du behersker flydende dansk i skrift og tale og det vil være en fordel hvis du har viden om bankdrift.

 

Hvem er vi?

Team Salesforce tæller pt. 5 medarbejdere og vi er en del af Forretningsudvikling, der samlet tæller 20 medarbejdere. Teamet er kendetegnet ved en stor grad af medbestemmelse i de beslutninger, der tages. Du skal derfor være vant til og trives med, at udfordre problemstillinger på konstruktiv vis. Der vil være meget samarbejde på tværs af salgs-/servicerelaterede forretningsområder, såvel som IT med henblik på effektiviseringer og automatiseringer. Der vil derfor være rig mulighed for at tage ansvar og præge egne arbejdsopgaver.

 

Det får du

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 11 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Afdelingen er centralt beliggende i Glostrup, tæt på S-tog og busser. Der er endvidere mulighed for gratis parkering.

 

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Team Salesforce chef Michael Hartwig på tlf. 24 66 42 79/38 48 47 22 eller maile på mh@al-bank.dk  

 

Vi vil løbende afholde samtaler og ansøgningsfristen er den 17. november.

 

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler