Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

København
01-12-2017

Bliv finanselev i Arbejdernes Landsbank

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Praktisk information
Oprettet:
01-12-2017
Udløber:
31-01-2018
Kviknummer:
LJA-52206570
Jobtype:
Fuldtid
Elev/Lærling
Arbejdsområde:
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger finanselever, der ved, at god rådgivning handler om mere end penge

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så har vi en spændende karriere til dig.

Finanselev i Arbejderens Landsbank

Med en plads hos Arbejdernes Landsbank tager du det næste skridt i din karriere - Du vælger en finansuddannelse over 2 år, hvor tiden flyver af sted. Uddannelsen byder på en spændende tid fuld af udfordringer og succesoplevelser. Vores holdning er nemlig, at din uddannelse skal ligne den virkelige verden så meget som muligt.

Som finanselev i Arbejdernes Landsbank gør du dit skrivebord til dit eget fra dag et, og du får tildelt dine egne praktiske opgaver og kundekontakt. Sideløbende med dine arbejdsopgaver følger du et uddannelsesforløb via Finanssektorens uddannelsescenter, som står for den teoretiske del af uddannelsen. Vi har desuden skræddersyet et internt uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer og holdninger i forhold til god kunderådgivning. På denne måde får du mulighed for at bruge de redskaber i din hverdag, som du lærer på skolebænken.

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

  • Kundebetjening
  • Vejledning og salg af bankens produkter
  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension & investering

 

Du vil være tilknyttet en mentor i din filial under hele uddannelsen, og der vil være rig mulighed for at netværke og sparre med andre elever og finanstrainees i banken.

Din person

Som finanselev i Arbejdernes Landsbank lægger vi vægt på, at du

  • er entusiastisk og tillidsvækkende og forstår at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov
  • har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse
  • er selvstændig men forstår at arbejde i et team
  • er service-og præstationsorienteret
  • sætter dig ambitiøse og realistiske mål og har viljen og energien til at nå dem
  • har afsluttet en relevant uddannelse med et godt resultat HHX, STX, HTX, HF, HG (hvis adgangsgivende til finans) eller EUX.

 

Det får du

Som elev i Arbejdernes Landsbank bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og så er vi for 8. år i træk udnævnt til danskernes foretrukne bank.

Vi søger elever til Københavnsområdet og stillingen er med opstart i august 2018.

Kontakt os

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Jonas Thomsen på telefon 38 48 46 69 eller HR Konsulent Lene Overgaard på telefon 38 48 46 63.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenskarakterer hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist 31. januar 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere på www.al-bank.dk/finanselev

 Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med mere end 250.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
BankNordik
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Nykredit
Viborg, Midtjylland
Virksomhedsprofiler