Gem annonce
Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

København
12-01-2018

Administrativ medarbejder til Fondsadministrationen 6 måneders vikariat

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5
1502
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-01-2018
Udløber:
22-01-2018
Kviknummer:
LJA-54561823
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed

I Arbejdernes Landsbank bygger vi vores vækst på sunde værdier, og vi tror på, at vores medarbejdere er den vigtigste ressource, når der skal skabes bæredygtig vækst.

 

Vi søger lige nu en administrativ medarbejder til et 6 måneders vikariat i vores Fondsadministration.

 

Jobbet

I Fondsadministrationen arbejder vi med fonds- og pengeafvikling, deponering, corporate actions, puljer, portefølje rapportering, likviditetsstyring og en lang række kontroller herunder markets-misbrug, best execution mv. Derudover har vi ansvaret for overholdelse af lovgivning og systemudvikling på disse områder.

 

Vi søger efter en bred profil, der vil kunne indgå i løsninger af mange forskelligartede opgaver som fx:

 

  • Afvikling af fondshandler via VP eller mod andre banker

  • Daglig registrering af puljehandler, afkast mv.

  • Corporate actions (købstilbud, aktiesplit m.v.) samt afregning af rente og udbytte på danske og udenlandske værdipapirer herunder bankens egne aktier

  • Afstemning af udbytter, renter, udtræk, puljekonti mv.

  • Månedlig afstemning af puljerne, fondsbeholdninger mv.

  • Depotadministration vedrørende udenlandske værdipapirer opbevaret hos udvalgte depotbanker og udenlandske clearingscentraler

  • Diverse kontrolopgaver vedrørende både fonds- og depotafvikling

 

 

Din profil

Du har erfaring fra et tilsvarende job i den finansielle sektor og har bankfaglig viden svarende til minimum Finansuddannelsen eller anden uddannelse på HD niveau. Derudover forestiller vi os, at du:

 

  • Trives med at arbejde selvstændigt og samtidigt er god til at samarbejde.

  • Har gode skriftlige evner, både i dansk og engelsk, til at konkretisere opgaver mv. i et sprog, som egner sig for viderebearbejdning i organisationen.

  • Arbejder systematisk, har blik for detaljen og betegnes af andre som analytisk og logisk tænkende.

  • Har erfaring med BECs systemer og mestrer Excel på højt niveau.

 

 

Om afdelingen

Vi er 15 medarbejdere i Fondsadministrationen og holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5, på 1. sal kun 2 min. gang fra Hovedbanegården.  Vi lægger vægt på ansvarlighed og kvalitet i vores arbejdsopgaver, og vi har en uformel omgangstone og god stemning.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i et attraktivt arbejdsmiljø med kompetente og glade kollegaer. Endvidere tilbydes en konkurrencedygtig løn og en række medarbejdergoder såsom flekstid, kantine, sundhedssikring, ferieboliger mv.

 

Vidste du i øvrigt...

- at Arbejdernes Landsbank for niende år i træk er kåret til Danmarks bedste bank af kunderne.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til Fonds- og administrationschef Jørn Pohl Nielsen på tlf. 38 48 45 40 eller 29 20 25 48.

 

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med mere end 250.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank
København, Storkøbenhavn
Jyske Bank, Glostrup
Glostrup, Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler